Sådan får du en god ferie med børn i London
Ferie med børn i London Kan man det? Det kan virke afskrækkende på mange, men sandheden er, at ikke bare kan det lade sig gøre, det kan faktisk endda blive en fantastisk ferie. Det handler om planlægning og realistiske forventninger til, hvad man kan, vil og hvad børnene kan overskue. For børn over 5-6 års alderen har London rigtig meget at byde på. Her kommer nogle forslag og tips til hvordan du kan planlægge en vellykket ferie med børn i London.
Parker og grønne områder: London har et væld af grønne områder, hvor børnene kan få plads til at løbe og lege. Flere af parkerne har smukke blomster og bede, legepladser og steder hvor man kan købe forfriskninger. Men Londons parker har også attraktioner, der i realiteten er designet til børnefamilier og dermed perfekte til en ferie med børn. F.eks. Kensington Gardens hvor man finder Princess Dianas Memorial Playground, som er en utrolig legeplads med noget for enhver smag. Eller London Zoo, som er en af verdens ældste zoologiske have. Den er utrolig hyggelig, har petting zoo for de mindste, og er beliggende i Regents Park http://www.zsl.org/zsl-london-zoo//
En sejltur på Themsen: En sightseeing sejltur på Themsen kan være sjovt og spændende for mennesker i alle aldre. Man ser de flotte bygninger fra søsiden og får en god fornemmelse af byens enorme størrelse. Der kan købes forfriskninger undervejs og turene fås både med og uden guides. http://www.citycruises.com/
London Eye viser dig London fra oven: I en oval observationskapsel bliver du og din familie løftet op i verdens største pariserhjul, der dog drejer så langsomt, at turen rundt varer en time. I klart vejr kan nyde synet af alle Londons kendte bygninger og steder. Det er både tiden og pengene værd. http://www.londoneye.com/
Hamley’s på Regent Street: Intet mindre end verdens største legetøjsforretning i fem etager. Udvalget er uendeligt og priserne er typisk konkurrencedygtige og fair. http://www.hamleys.com/
Spændende museer på ferie med børn
Natural History Museum: Dinosaurer med lyd og lyd i virtuelle udstillinger, smukke diamanter og meget mere. Gratis entre. http://www.nhm.ac.uk/
Tower of London: Tower er et levende museum, som også er Londons største attraktion. Her får man et utroligt indblik i middelalderens våben, skikke og Towers rolle gennem adskillige århundreder. http://www.hrp.org.uk/TowerOfLondon/
Sea-Life Aquarium: Over 2 millioner liter vand, 500 forskellige arter i mange forskellige temaer. Det både flot, spædende og fascinerende. http://www.visitsealife.com/london/
Når du tager på ferie med børn til London eller en anden storby, er det klart mest behageligt at have planlagt transport hjemmefra. De steder og situationer, der er mest stressende på ferier med børn, er meget ofte trafikale skift, ventetid på en togperron, når man skal skynde sig for at nå bussen osv. Det kan du undgå, hvis du har sat dig grundigt ind i London Undergrounds og bussernes tider. Man skal ikke kunne noget udenad, men planlægger man hjemmefra, er det nemt at notere sig, hvilke transportmidler man skal benytte sig af og hvornår. Det var vores tips til en ferie med børn i London.