menu

Istanbul rejse – Porten til Orienten


istanbul storbyferie storby orienten europa

Rekreativt område i Istanbul

En Istanbul rejse er en forrygende oplevelse. Tyrkiets største by Istanbul ligger på grænsen mellem Europa og Asien, delt op af det travle Bosporusstræde, i en europæisk og en asiatisk side. Flyver man til Istanbuls største lufthavn – Atatürk, befinder man sig på den europæiske side og har derfra let adgang til flere af byens mest berømte steder. Man kan f.eks. vælge at booke hotel i “den gamle bydel” Sultanahmet, opkaldt efter en af byens berømte sultaner. I den gamle bydel mærker man med det samme historiens vingesus. Her kan man opleve ægte storbyferie. Her er sporvogne, og markeder og spændende bazarer – bl.a. byens stolthed, den store bazar. Man bor tæt på byens mest berømte bygningsværk Hagia Sofia og Den Blå Moske, som også hedder Sultan Ahmet. Bydelen rummer flere tusind års velbevaret historie, som man kan nyde, mens man drikker kaffe på fortovscafeerne eller spiser på en af de utallige restauranter. Istanbul er hastigt ved at blive et af verdens største rejsemål, for folk der elsker storbyferie i lidt mere utraditionel forstand. Vi synes, at du burde tage på en Istanbul rejse og opleve østens mystik og alt det andet.

istanbul storbyferie hagia sophia sofia

Hagia Sophia

Hagia Sophia er en af verdens ældste religiøse bygningsværker. Den blev færdigopført så tidligt som i 537 og fremstod dengang som et af det Byzantiske riges fornemmeste bedrifter. Kirken var i næsten tusind år det største lukkede rum i verden. Indvendigt er væggene og murene udsmykket med store mosaikker af bl.a. Jesus og helgener. Mosaikkerne er delvist ødelagt af de mange jordskælv som kirken har overlevet. I midten af 1400-tallet blev Konstantinopel, som byen hed dengang, erobret af tyrkerne og Hagia Sophia blev omdannet til stormorske med minareter. I dag er moskeen udelukkende museum og er i høj grad et besøg værd. Det er et helt indlysende turmål på en Istanbul rejse.

 

istanbul topkapi palads

Topkapipaladset – Sultanernes palads

Topkapi Paladset er de osmanniske sultanernes gamle palads i Istanbul og et klart must på en Istanbul rejse. Her boede skiftende sultaner og deres hof i næsten 400 år fra 1465-1856. Paladset har fungeret som museeum siden 1924, og er et af Istanbuls mest besøgte attraktioner. Her kan man bl.a. få rundvisninger i paladsets harem, hvor sultanernes mange koner og børn boede. Man kan få den spændende historie om de indelåste, førstefødte sønner, som måtte beskyttes fra de andre koner – der ønskede at netop deres søn skulle arve tronen. Man kan også besøge det svært bevogtede skatkammer, hvor mange af sultanernes skatte er udstillet. Flere af skattene er uvurderlige, og bringer minder om en svunden tid. Her er bl.a. gaver fra dronning Victoria af England.

 

istanbul dolmabahceDolmabahce Paladset var de osmanniske sultaners palads fra 1856 og frem til 1922 hvor Tyrkiet overgik til demokrati. Republikkens første præsdident Kemal Atatürk benyttede paladset som sin residens frem til sin død i 1938. Rummet hvori han lå i sine sidste timer, er bevaret uberørt. Urene er standset på hans dødstidspunkt, og et tyrkisk flag dækker sengen. Hvis du skal på Istanbul rejse, skal du ikke snyde dig selv for Dolmabahce Paladset – det er ret utroligt.

Paladset er overdådigt udsmykket med kæmpe lysekroner og guldudsmykkede lofter. I dag er bygningen et yndet turistmål. De tilhørende haver, som ligger ud til Bosporus, fungerer som rekreativt område.

Det er trygt at tage en Istanbul rejse

Mange tør ikke tage på en selvstændig Istanbul rejse. Fordi det er Tyrkiet, vil mange gerne holde sig til rejsearrangørernes resorts eller kun se stederne i byen med guide. Det er altid fornuftigt at være forsigtig, men i Tyrkiets største by Istanbul, er frygten uberettiget. Selvfølgelig kan man komme galt afsted – men det kan man altså også i København, Berlin eller Brovst. Man kan være uheldig alle steder, og faktisk tror vi, at du på en Istanbul rejse vil opdage, at tyrkerne er utroligt gæstfrie, frisindede og tolerante overfor fremmede. Istanbul er en meget europæisk tyrkisk by – alle tyrkere der ønsker en progressiv samfundsudvikling søger mod netop denne by og det er også her ønsket om at komme med i EU måske er allerstørst. Ingen dømmer dig, fordi du kommer fra Danmark, men det kan ikke betale sig at reklamere med det. Du vil kun opleve, at den pulserende storby har plads til alle – også dig. Kriminalitetsraterne er ikke så skræmmende som i f.eks. Østeuropa eller visse britiske byer, så der er faktisk ingen grund til at snyde sig for en Instanbul rejse.

Har du tips til, hvordan man får den bedste Istanbul rejse – eller har du spørgsmål til dette opslag, Istanbul rejse – porten til orienten, er du meget velkommen til at skrive til os. Vi hører gerne fra dig.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar